pænere smil

3 tandbehandlinger, der kan give dig et pænere tænder

Pæne tænder er noget de fleste gerne vil have. Pæne tænder handler nemlig både om et flot æstetisk udtryk, men det er også et spørgsmål om hygiejne og mundens sundhed. Men hvad kendetegner egentlig et pænere smil? Og hvad kan man gøre for at få pænere tænder? Det dykker vi ned i her.

Hvad kendetegner pæne tænder?

Pæne tænder handler dels om det æstetiske udtryk og dels om mundens sundhed. Selvom æstetik generelt er et spørgsmål om personlig vurdering, så er der alligevel en række fællestræk, som de fleste kan blive enige om kendetegner pæne tænder.

Hvide tænder

Hvide tænder er ofte et af de mest fremtrædende træk, der bliver bemærket og beundret, når folk forsøger at beskrive pæne tænder. De hvide tænder er nemlig æstetisk flotte, men det symboliserer samtidig renhed og god mundhygiejne, hvilket er med til, at hvide tænder anses som attraktivt, ønskværdigt og pænt. Det er naturligt, at tænderne igennem livet får et mere gulligt skær, og derfor er gullige tænder ikke nødvendigvis et tegn på dårlig mundhygiejne.

Lige tænder

Lige tænder giver et symmetrisk og harmonisk udtryk i munden, hvilket for mange også er forbundet med et pænere smil. Det er dog vigtigt at påpege, at det langt fra er alle, der mener, at lige tænder er lig med pænere tænder. For mange kan et par skæve tænder nemlig også være charmerende.

Intakte tænder

Det kommer nok ikke som en overraskelse, at intakte tænder og et intakt smil er ønskværdigt. Flækkede og tabte tænder påvirker nemlig smilet meget.

Rene tænder

Rene og velplejede tænder og tandkød er også typisk det, som mange vil nævne og fremhæve, når de skal beskrive pænere tænder. Rene tænder er tænder, som bliver børstet regelmæssigt, og hvor man bruger tandtråd. Det er vigtigt at holde sine tænder rene – ikke kun, fordi det kan give pænere tænder i længere tid, men også fordi det er en vigtig del af at have en god og sund mundhygiejne. Hvis man ikke holder en god mundhygiejne kan det påvirke tændernes sundhed, levetid og udseende.

Det skal du gøre for at få pænere tænder

Der kan være flere grunde til, at man ønsker et pænere smil. Det kan være, at man er ked af affarvning, knækkede tænder eller tændernes position i munden. De behandlinger, som man kan få for at få et pænere smil går alle sammen under én samlet betegnelse – nemlig kosmetisk tandbehandling. Under dette paraplybegreb findes der en række behandlinger, som man kan vælge mellem alt efter, hvilke udfordringer og ønsker man har til sit smil. Herunder har vi samlet 3 forslag til behandlinger, som kan give dig et pænere smil.

Få bleget dine tænder

Tandblegning er en kosmetisk behandling, som kan give dig hvidere tænder. Det foregår typisk ved en hjemmebehandling, hvor du får udleveret en blegeskinne og blegemiddel hos tandlægen.

Få reguleret dine tænder, hvis de er skæve

Hvis man har skæve tænder eller har tænder, man bare ønsker skal sidde i en anden placering, kan man hos tandlægen få lavet en kosmetisk tandretning med Invisalign. Her er er det kosmetiske årsager, der ligger til grund for tandretningen. I dag foregår det oftest med en usynlig tandbøjle, så man slipper for besvær og udfordringer, der er forbundet med klassiske metalbøjler. Se eksempler på før-efter billeder her.

Få repareret knækkede tænder

Hvis du knækker en tand eller mister en tand, er der også gode muligheder for at få rettet op på det, så du kan få dit gamle, pæne smil igen. Det er blandt andet muligt at få proteser, implanter og porcelænskroner, som alt sammen kan give et pænere smil.

Husk også at holde en god mundhygiejne ved at børste tænder to gange om dagen og bruge tandtråd.