Få en sund og klimavenlig frokost

En sund og nærende frokost er alfa og omega for energiniveauet resten af dagen, uanset om man går på arbejde, i skole eller holder weekend. Især i hverdagen vil de fleste af os gerne være sikker på at få en sund og varieret kost, der indeholder de nødvendige næringsstoffer. Når madpakken eller frokostordningen er både sund og klimavenlig, gør man noget godt for både helbredet og kloden. Bønner og andre bælgfrugter kan derfor være et godt bud på en sund og klimavenlig kost, der både mætter og giver et energiboost til resten af dagen og samtidig medvirker til et mindre klimaaftryk end de dyrere kødretter.

Bliv mæt af bælgfrugter

Bælgfrugter tilhører ærteblomstfamilien og indeholder de spiselige frø, som vi typisk kender som linser eller ærter. Bælgfrugterne er rige på protein og har et højt indhold af både fibre, vitaminer og mineraler som jern, zink og magnesium. Nogle af de mest kendte bælgfrugter er ærter, linser, bønner og jordnødder. Er du vegetar eller veganer, så kan bælgfrugter derfor være et godt alternativ til kød eller ris og pasta, som har et lavere proteinindhold. Proteinindholdet fra bælgfrugter er med til at sikre mæthed og energi til resten af dagens gøremål.

Brug bønnerne i madpakken

Bælgfrugterne er alsidige og kan indgå i alverdens retter. Du kan fx bruge bønnerne i supper, gryderetter og salater eller lave lækre linsefrikadeller til frokost eller aftensmad. Bønnerne kan også supplere kødet i kødsovsen eller lasagnen, hvis du ønsker at spare på budgettet og mindske kødindtaget. Og har du rester til overs fra aftenen før, er det nemt at lave burritos af resterne af kødsovsen til madpakken næste dag. Bønnerne skal ligge i blød i koldt vand i 10-12 timer på grund af indholdet af lektiner, som er giftige proteiner. Kidneybønner, hestebønner, limabønner, sorte og hvide bønner er nogle af de bønner, som indeholder lektiner, og som derfor skal ligge i blød før tilberedning. Vælger du konserves-versionen slipper du for iblødsætningen og kan anvende dem direkte i madlavningen.

Vælg en sund og klimavenlig frokostordning

Der er mange gode grunde til at vælge bælgfrugter i din kost, og bælgfrugter er både billige, klimavenlige, mættende og sunde, hvis man sammenligner bælgfrugter med kød. Kød er som bekendt en af de mest klimabelastende fødevarer, og særligt oksekød sætter et stort klimaaftryk og er desuden hårdt ramt af stigende priser. Har din arbejdsplads mulighed for en vegetarisk, vegansk og sund frokostordning, er der rig mulighed for at blive dækket godt ind med grønt og protein fra bælgfrugter, som er en populær ingrediens, hvis man vælger en grøn frokostordning på sin arbejdsplads.